Smukt smykke – med sus fra familie historien

Skønne Mor (moster) Gejl, har lavet dette smukke smykke ud af hvad hun lige havde liggende, lidt sprængte glasperler og lidt ståltråd.

Som så ydmygt hun altid siger det, “jeg så et billede og tænkte det må jeg prøve”.

Men rosen for det flot udførte arbejde vil hun ikke have.

Mor Gejl er tredje generation “kreativister” i vores familie, det hele startede med Oldemor Gejl, eller faktisk er hun ikke en Gejl af navn, men en Vandborg. Men Oldemor er den første, hvad jeg kender til i familien, hvor det kreative blod flyder tykt i årene.

Hendes evner i inden for syning var fantastiske. Historien forlyder at Oldemor kunne gå forbi Damernes Magasin, se på en kjole og gå hjem og sy en magen til.

Desværre husker jeg ikke så meget fra min Oldemors hjem, men det jeg husker, er at der altid stod de fineste svaner i lavet i nylonstrømper, og små juleting af ispinde og vat, med små strikkede nisser. Huset bar præg af de fineste hjemmekniplede og hæklede bord løbere, broderede pude og billeder, mens madamblå smukt hang i køkkenet. Det er da et minde, der er værd at gemme.

Så selvom Oldemor ikke oprindelig er en Gejl af navn, så er hun stadig en del af søstrene Gejl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *